desguedellar

< guedella
  1. v t Esparexer os cabelos a alguén.
  2. v pron Deixar de ter peiteado o cabelo.

Antónimos

Citas

  • Estivo xogando cos nenos e desguedellouse toda
  • Turroulle polos pelos e desguedellouna toda
Verbo: desguedellar
Forma verbal: Infinitivo

Indicativo

Presente

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

desguedello

desguedellas

desguedella

desguedellamos

desguedellades

desguedellan

Copretérito

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

desguedellaba

desguedellabas

desguedellaba

desguedellabamos

desguedellabades

desguedellaban

Pretérito

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

desguedellei

desguedellaches

desguedellou

desguedellamos

desguedellastes

desguedellaron

Antepretérito

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

desguedellara

desguedellaras

desguedellara

desguedellaramos

desguedellarades

desguedellaran

Futuro

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

desguedellarei

desguedellarás

desguedellará

desguedellaremos

desguedellaredes

desguedellarán

Pospretérito

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

desguedellaría

desguedellarías

desguedellaría

desguedellariamos

desguedellariades

desguedellarían

Subxuntivo

Presente

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

desguedelle

desguedelles

desguedelle

desguedellemos

desguedelledes

desguedellen

Imperfecto

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

desguedellase

desguedellases

desguedellase

desguedellasemos

desguedellasedes

desguedellasen

Futuro

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

desguedellar

desguedellares

desguedellar

desguedellarmos

desguedellardes

desguedellaren

Imperativo

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

-

desguedella

-

-

desguedellade

-

Formas nominais

Infinitivo conxugado

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

desguedellar

desguedellares

desguedellar

desguedellarmos

desguedellardes

desguedellaren

Xerundio

desguedellando

Participio

desguedellado

desguedellada

desguedellados

desguedelladas