degretar

< greta
  1. v i Abrirse en gretas unha superficie ou a pel. Tm v pron. Ex: Os labios degretáronlle polo frío, O cadro degretou polo excesivo sol, Degretouse o chan do edificio polas obras.

Citas

  • Os labios degretáronlle polo frío, O cadro degretou polo excesivo sol, Degretouse o chan do edificio polas obras.

Palabras veciñas

Verbo: degretar
Forma verbal: Infinitivo

Indicativo

Presente

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

degreto

degretas

degreta

degretamos

degretades

degretan

Copretérito

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

degretaba

degretabas

degretaba

degretabamos

degretabades

degretaban

Pretérito

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

degretei

degretaches

degretou

degretamos

degretastes

degretaron

Antepretérito

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

degretara

degretaras

degretara

degretaramos

degretarades

degretaran

Futuro

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

degretarei

degretarás

degretará

degretaremos

degretaredes

degretarán

Pospretérito

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

degretaría

degretarías

degretaría

degretariamos

degretariades

degretarían

Subxuntivo

Presente

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

degrete

degretes

degrete

degretemos

degretedes

degreten

Imperfecto

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

degretase

degretases

degretase

degretasemos

degretasedes

degretasen

Futuro

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

degretar

degretares

degretar

degretarmos

degretardes

degretaren

Imperativo

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

-

degreta

-

-

degretade

-

Formas nominais

Infinitivo conxugado

Eu

Ti

El/Ela

Nós

Vós

Eles/Elas

degretar

degretares

degretar

degretarmos

degretardes

degretaren

Xerundio

degretando

Participio

degretado

degretada

degretados

degretadas